De privatpraktiserende landinspektører kan, med bestikkelse fra miljøministeren, udføre arbejde som at:
Ud over de matrikulære opgaver arbejder landinspektører også med en bred vifte af opgaver, som ikke kræver beskikkelse. Det kan bl.a. være:
Når der sker ændringer i fast ejendom, er det den praktiserende landinspektør, der udarbejder den nødvendige dokumentation til registrering Matriklen - det landsdækkende register over fast ejendom, som føres af Geodatastyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
I forbindelse med matrikulære ændringer udfører landinspektøren:
Ved sagsudarbejdelsen skal landinspektøren sikre, at både gældende arealanvendelseslovgivning (f.eks. planloven, naturbeskyttelsesloven, byggeloven, landbrugsloven og vejlovene) og offentligretlige samt tinglyste servitutter overholdes.
Udvidede opgaver i matrikulært arbejde
Ud over den egentlige sagsdokumentation bistår landinspektøren ofte med:
Ved jordfordeling og ekspropriation kan landinspektøren, ud over det matrikulære, bidrage med rådgivning, planlægning, forhandling og udarbejdelse af grundlagsmateriale.
Ejerlejlighedsopdeling
Ved opdeling af ejendomme i ejerlejligheder vurderer landinspektøren mulighederne for gennemførelse i henhold til ejerlejlighedsloven, samt i relation til ejendoms- og servitutforhold. Arbejdet omfatter blandt andet:
En stor del af landinspektørens arbejde består i opmåling og kortlægning af det fysiske terræn. Typiske opgaver omfatter blandt andet:
Landinspektøren fungerer ofte som rådgiver ved større anlægsprojekter, hvor der kan være behov for ekspertise i forbindelse med afsætning af eksempelvis bygge- og anlægsarbejder eller deformationsmåling på broer og andre konstruktioner.
Ved opmåling og kortlægning anvender landinspektøren moderne teknologier som totalstationer og GPS. Dette muliggør indsamling, bearbejdning og præsentation af data i digital form, som kan viderebehandles med computersystemer. Landinspektøren kan også assistere med distribution og udveksling af digitale kortdata mellem projektets parter – f.eks. arkitekter, ingeniører og entreprenører – for at sikre korrekt og effektiv koordinering.
Landinspektøren har gennem sin uddannelse kompetencer til at håndtere forskellige typer georelaterede data. Dette omfatter indsamling, strukturering, lagring, bearbejdning og visualisering af data med geografisk reference.
Mange af disse data kan med fordel lagres i et geografisk informationssystem (GIS), hvilket gør det muligt at udføre forskellige former for geografiske analyser. Strukturering og organisering af data i et GIS anvendes eksempelvis til:
GIS-teknologi har udviklet sig hurtigt de senere år, og landinspektøren har spillet en central rolle som rådgiver ved udvikling og implementering af GIS-løsninger i både den offentlige og private sektor.